Oversigt over danske SEO bøger

Oversigt over danske SEO bøger

Jeg har nu læst alle SEO bøger i Danmark - i hvert fald de mest opdaterede der er på markedet. Derfor har jeg besluttet at give et  "review" af dem alle og komme med mine personlige kommentarer. Håber de kan hjælpe dig til at vælge hvilken bog du skal købe, når du skal ud og investere dine penge i en ny faglitterær bog omkring søgemaskineoptimering.

Update: Blogindlægget er opdateret d. 26. januar 2015

 

Bedømmelse
InfoNavn: SEO LEX 14
Forfatter: Thomas Rosenstand
Pris: 1.495kr. ex. moms
Antal sider: 284
Udgivelsesdato: September 2014
Bogen lover
  • Ingen nørdesnak
  • Praktisk anlagt
  • Læsevenlig
Personligt helhedsindtryk af bogenBogen er rigtig godt og målrettet skrevet, den har den her karakteristiske "Rosenstand stil", der forklarer tingene så selv 4.b. kan være med. Har dog en relativ høj pris, men for de fleste er pengene godt givet ud.

Den kommer rundt om de mest grundlæggende ting og holder hvad den lover. Alle kan forstå den og selv for folk, der arbejder med SEO til dagligt, vil det være en god ”reminder” om de forskellige emner indenfor søgeoptimering.
Bogen får 5 Ger, da den virker gennemarbejdet og er godt skrevet. Her gælder: Kvalitet fremfor kvantitet.

Se længere anmeldelse af SEO LEX 14


Bedømmelse
InfoNavn: Linkbuilding bogen
Forfatter: Henrik Bondtofte
Pris: 695kr. ex. moms
Antal sider: 212
Udgivelsesdato: 2013
Bogen lover
  • Over 200 siders rå viden
  • Mange hemmelige fifs
  • Over 25 konkrete tips
Personligt helhedsindtryk af bogenBogen er yderst velskrevet og gennemarbejdet. Der er ikke bare mere end 25 kronkrete tips. Det vil for mange være helt nye måder at arbejde med linkbuilding på, så selv om du er en erfaren linkbuilder, vil du helt sikkert få ny inspiration og lære nye tips og tricks.

Forskellen fra de andre grundlæggende SEO bøger og denne er, at den er målrettet emnet Linkbuilding. Du skal derfor have styr på onsite SEO inden du læser bogen. Skal du arbejde med SEO og dermed også linkbuilding, er denne bog et must.
Bogen får 5 Ger, da den ligesom SEO LEX er gennemarbejdet og godt skrevet. De to bøger supplerer iøvrigt hinanden rigtigt godt.

Læs hele anmeldelsen af linkbuilding bogen her


Bedømmelse
InfoNavn: SEO 2.0
Forfatter: Mikkel Demib Svendsen
Pris: 1.500kr ex. moms
Antal sider: 1.397
Udgivelsesdato: 2009
Bogen lover
  • Kan læses af alle
  • Læsevenligt sprog
  • Kan bruges som opslagsværk
Personligt helhedsindtryk af bogen

SEO bogen kommer igennem mange emner, men der er meget intetsigende fyld. Ligeledes er der også flere steder stave/slåfejl, som ødelægger helhedsindtrykket. Billeder/eksempler kan sagtens være mindre. Hvis man tager efter antal tegn, fylder bogen kun 670 sider.

Bogen henvender sig til ”alle”. Det er for det meste skidt at skyde med spredehagl. Det havde været bedre med flere bøger der var koncenteret om hvert sit emne. Bogen er svær at bruge som et opslagsværk, da der ikke findes et stikordsregister men kun en ordbog. Jeg giver 4 Ger, da den efterlader et indtryk af sjusk og med alt det snik-snak, der hører skønlitterære bøger til.


Bedømmelse
InfoNavn: Grundbog i Google søgeoptimering
Forfatter: Torbjørn Flensted
Pris: 199,20. ex. moms
Antal sider: 176
Udgivelsesdato: 2009
Bogen lover
  • Læsevenlig
  • Guider dig til brugen af SEO
  • Har kommunikation i centrum
Personligt helhedsindtryk af bogenBogen har valgt at vinkle sig på kommunikationen frem for teknikken og det gør at den er meget målrettet. På den måde er bogen anderledes i forhold til de andre bøger.
Jeg har valgt at give bogen 3 Ger, da der ikke står meget nyt i den, men alligevel kan den være et fint supplement til en af de andre SEO bøger.


Bedømmelse
InfoNavn: Bliv nr. 1 på Google
Forfatter: Erik Bork
Pris: 119,20kr. ex. moms
Antal sider: 126
Udgivelsesdato: 23/08-2005
Bogen lover
  • Læseren får konkrete råd
Personligt helhedsindtryk af bogenBogen er skrevet i et godt sprog og et let forklarende, den er dog forældet og nogle af rådene i bogen er direkte forkerte. Den burde ikke sælges mere.


Bedømmelse
InfoNavn: I seng med Google
Forfatter: Jon Smith
Pris: 180kr. inkl. moms
Antal sider: 187(småt format)
Udgivelsesdato: 17/02-2009
Bogen lover 
Personligt helhedsindtryk af bogenDet pæneste jeg kan sige om "I seng med Google" er titlen, som er meget komisk. Indholdet vil gøre den uerfarne SEO-mand mere forvirret. Bogen er hurtigt læst, men man er næsten blevet dummere af at læse den. Derfor fraråder jeg folk at købe denne SEO bog.


Bedømmelse
InfoNavn: Søgeoptimeringsrapporten
Forfatter: Christian Garrelts
Pris: 750kr. inkl. moms
Antal sider:
Udgivelsesdato:
Bogen lover
 
Personligt helhedsindtryk af bogen

Bogen er hurtig at læse, men der er meget snik-snak, lidt reel tekst pr. side og så virker den forældet.
Som navnet antyder er det nærmere en ”rapport” frem for en e-bog og er slet ikke pengene værd.

 

Jeg håber min oversigt over (næsten) alle SEO bøger på dansk kan være en hjælp til når folk skal ud og købe litteratur omkring søgeoptimering. Har du læst en af ovenstående, er du selvfølgelig velkommen til at smide en kommentar omkring dine oplevelser med bøgerne. :-)

Interesseret i at høre, hvornår jeg næste gang skriver om SEO relaterede emner? Så følg mig på Twitter.

No comments (Add your own)

Add a New Comment


code
 

Comment Guidelines: No HTML is allowed. Off-topic or inappropriate comments will be edited or deleted. Thanks.